Krænkelser
Det skal være trygt at gå på arbejde. Derfor har Ballerup kommune fokus på krænkelser på arbejdspladserne.
Krænkelser
Det er vigtigt at handle på det, hvis du oplever krænkelser på din arbejdsplads eller i forbindelse med dit arbejde. Det kan være
- Krænkende handlinger i relation til arbejdet: F.eks. sårende bemærkninger, at blive råbt ad, tilbageholdelse af information, usaglig reduktion af ansvar eller opgaver eller vedvarende kritik af indsats
- Mobning: samme person eller gruppe af personer udsættes systematisk for krænkende handlinger i længere tid og er ikke i stand til at forsvare sig.
- Seksuel chikane: fjendtlig adfærd på baggrund af køn og seksualitet, uønsket seksuel opmærksomhed i form af berøring, sjofle vittigheder eller upassende sms eller mails.
Det er ikke sikkert, at den som krænker, er bevidst om det, men hvis du på din arbejdsplads oplever noget som krænkende, skal der tages hånd om det.
Alle kommunale arbejdspladser skal have retningslinjer for deres arbejde med at identificere, forebygge og håndtere problemer med vold, mobning og chikane. På Ballerup Kommunes medarbejderportal Kilden kan du læse kommunens retningslinjer om arbejdsmiljø, herunder krænkelser.
Tal med din AMR om jeres lokale retningslinjer for håndtering af krænkelser.