Kreds 21 - en del af Danmarks Lærerforening

Sygefravær

Hvilke regler gælder der ved sygdom?

Sygefravær

Bliver du syg, skal du sygemelde dig til arbejdspladsen inden arbejdets påbegyndelse på din 1. sygedag. Der vil normalt være retningslinjer på den enkelte arbejdsplads om, hvornår på dagen og til hvem du skal sygemelde dig.

I Ballerup Kommune forventes det, at dialog om sygefraværet mellem leder og sygemeldt medarbejder indledes tidligt i sygdomsforløbet, og at lederen allerede efter 3 dage tager kontakt til medarbejderen. Derudover har din leder pligt til at holde en lovpligtig sygesamtale med dig senest fire uger efter 1. sygedag.

Hvis du er sygemeldt i længere tid, kan du få behov for individuel rådgivning til at overskue din situation og drøfte de forskellige muligheder, der findes for at hjælpe dig tilbage til dit arbejde. Du er velkommen til at kontakte kredsen og få en sygesamtale. Vi kan også bistå dig ved kontakten til arbejdspladsen eller kommunen.Du har ret til at have en bisidder med ved sygefraværssamtaler, hvis du ønsker det. Du vælger selv, hvem det skal være. Det kan fx være din tillidsrepræsentant, en god kollega eller et familiemedlem. Vi opfordrer altid til at du medbringer en bisidder. 

På Kilden (Ballerup Kommunes medarbejderportal) kan du læse hvordan sygefravær håndteres i Ballerup Kommune.

På Danmarks Lærerforenings hjemmeside kan du læse mere generelt om regler i forbindelse med sygefravær.