6. ferieuge
Som offentlig ansat på det kommunale område optjener du ret til 6. ferieuge. 6. ferieuge er ikke en del af ferieloven, men aftalt via overenskomsten.
Feriedagene fra 6. ferieuge afholdes efter den ansattes ønske, med mindre arbejdets udførelse hindrer dette. Der vil være uger, hvor mange forventeligt vil ønske at placere feriedagene, hvorfor alles ønsker ikke kan opfyldes.
På de enkelte skoler skal der udarbejdes en retningslinje, som minimum beskriver følgende forhold:
- En fælles ansøgnings- og svarfrist for skolens medarbejdere
- En udvælgelsesprocedure til den situation, hvor mange ønsker samme periode, og det dermed ikke er foreneligt med skolens tarv
- Administrationsprincipper
Det bemærkes, at 6. ferieuge kan afholdes som enkeltdage, og at den også kan udbetales. Afholdes 6. ferieuge som enkeltdage, skal dagene afspejle arbejdsugen. Man kan fx. ikke forvente at få lov til at holde fri 5 mandage. Har man en skemafri dag, må man forvente, at en af dagene også skal placeres på denne.